Når man gifter sig får man automatisk det, der kaldes formuefællesskab eller delingsformue og som man tidligere kaldte for fælleseje. At have formuefællesskab vil sige, at ægtefællerne deler deres samlede formue mellem sig ligeligt, hvis de skal separeres, skilles eller den ene afgår ved døden. Laver man som ægtepar i stedet en ægtepagt om formuefællesskab, betyder det, at den enkeltes formue og ejendele ikke skal deles med den anden. Man har hver sit og skal ikke dele det med den anden, hvis man bliver skilt eller i tilfælde af dødsfald. En ægtepagt om særeje kan også laves, så den kun gælder for nogle bestemte ejendele eller en del af formuen.

Behold din formue ved skilsmisse

En ægtepagt om særeje er særlig relevant hvis et ægtepar skal skilles eller separeres, eller når den ene dør. Når ægtefæller ikke har formuefællesskab tager hver især sine penge og ejendele med sig. Det kan være en god måde at beskytte sine egne midler og forhindre, at en ægtefælle ved skilsmisse tager halvdelen af den anden ægtefælles formue med sig ud af forholdet. I tilfælde af dødsfald vil det afhænge af særejets type, hvorvidt formuen skal deles.

De to almindeligste typer særeje

De to typer særeje, der oftest benyttes er kombinationssæreje og fuldstændigt særeje. De tilbyder begge to særeje, men på forskellige måder:

• Fuldstændigt særeje

Med et fuldstændigt særeje beholder ægtefællerne hver deres formue ved både separation, skilsmisse og dødsfald. Ved fuldstændigt særeje gælder dog stadig den almindelige arveret. Det vil sige, at den ægtefælle, der lever længst, stadig arver efter den, der først afgår ved døden. Den efterlevende ægtefælle kan dog ikke blive siddende i uskiftet bo. Boet skal skiftes og fordeles mellem arvingerne.

• Kombinationssæreje

Et kombinationssæreje er egentlig en kombination af fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Oftest benytter man det såkaldte ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Ved denne type særeje beholder ægtefællerne hver deres formue ved separation og skilsmisse. Ved dødsfald går formuen tilhørende den afdøde ægtefælle over til formuefællesskab, og den efterlevende ægtefælles formue bliver til fuldstændigt særeje. Det betyder, at formuen efter den afdøde skal deles med den efterlevende ægtefælle, og kun halvdelen af formuen skal fordeles som arv. Da den efterlevende ægtefælles formue bliver til fuldstændigt særeje skal denne ikke dele med den afdødes arvinger. Den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, hvis de almindelige betingelser er opfyldt.

Hvad skal man vælge?

Det man skal tænke på, når man skal vælge hvilken ægtepagt om særeje man ønsker, er altså hvad der sker, når en af ægtefællerne dør. Ønsker man at begunstige hinanden bedst muligt ved dødsfald, vil det oftest være kombinationssærejet, der er at foretrække. Der er dog tilfælde hvor et fuldstændigt særeje vil være at foretrække. Det gælder:

• Hvis der er børn fra andre forhold, der ønskes tilgodeset fremfor ægtefællen.
• Hvis en af ægtefællerne har stor gæld, ønsker man at denne ægtefælle arver så lidt som muligt, da arven vil gå til vedkommendes kreditorer.

I de ovenstående tilfælde kan det være en fordel at supplerer med et testamente, der bestemmer fordelingen af arven. Det gør en ægtepagt nemlig ikke.