El-ladcykler stormer frem

God for økonomien
Hvis du sammenligner en el-ladcykel med at have en bil eller med at skulle anvende de offentlige transportmidler, er el-ladcyklen et meget billigt transportmiddel. Den kræver hverken brændstof eller togkort. Batteriet skal oplades og måske udskiftes på et tidspunkt og så skal dækkene lappes i ny og næ. Det er også grunde til, at el-ladcyklen er blevet virkelig populær herhjemme. Det er naturligvis overvejende i de større byer, hvor afstandene er forholdsvis korte.
Behagelig motion
Selvom det naturligvis er lettere at træde en el-ladcykel end en ladcykel uden en elmotor, så skal man dog alligevel bruge benene for at få cyklen til at køre. Så i forhold til en bil eller en bus og et tog giver det en del motion at benytte en el-ladcykel. Hvis man skal erstatte sin bil med en ladcykel er det mere praktisk, at vælge el-udgaven, så man ikke skal møde på jobbet helt svedig, fordi det går op ad bakke, eller fordi man sveder under regntøjet. Med en el-ladcykel får du en behagelig cykeltur uanset, hvilken vægt du har i ladet og uanset hvor mange bakker, du skal forcere på vejen.
Miljøvenlig transport på el-cyklen
Da en el-ladcykel kører på el og ikke har brug for brændstof i form af diesel eller benzin, forurener den naturligvis meget mindre end en bil. Det har gjort den virkelig populær især i den yngre generation, som tænker på miljøet og derfor vælger de løsninger, der skåner det mest muligt.
Se bedste ladcykel til prisen her
Kan indeholde meget
I forhold til en almindelig el-cykel er en el-ladcykel perfekt som transportmiddel på grund af den store opbevaringskasse, der sidder foran på cyklen. I den kan der sidde børn – i nogle helt op til seks børn – der kan sidde kæledyr og den kan indeholde indkøbsnet, når der skal handles ind. I nogle af el-ladcyklerne kan der endda stå en flyttekasse eller to. Så det er en virkelig anvendelig cykel til den moderne familie
Ladcyklen -Perfekt køretøj til storbyen
I de større byer er det ofte hurtigere at komme frem på cykel end i bil eller med offentlig transport, når det er myldretid. Derfor er en el-ladcykel perfekt til bykørsel. Den er lavet til både cykelsti og vej og kan let sno sig om gadehjørner. Da du kan have børnene med er det let at aflevere og hente, uden at skulle hænge fast i bilkører undervejs.


