Skab tryghed ved køb af bolig – Benyt en boligadvokat
Når man skal købe et hus sammen, er der stor forskel på, om man er et gift par eller et ugift. Når man er gift, er der regler for, hvordan fælles ejendom håndteres ved en skilsmisse, eller hvordan man forholder sig, hvis den ene ægtefælle går bort. Det er der bare ikke, hvis man ikke er gift. Når man køber fast ejendom sammen som ugifte er man derfor nødt til at sikre hinanden på anden vis.<
Søg rådgivning hos boligadvokat
Hvis I står og skal købe et hus sammen og ikke er gift med hinanden, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan I kan sikre, at den ene part ikke kommer i klemme, hvis en ene skulle afgå ved døden og hvordan I skal forholde jer, hvis I skal skilles. Det er helt klart muligt at skabe tryghed, det kræver blot flere dokumenter og gennemtænkning af de forskellige situationer, der kan opstå. Det kan anbefales at søge rådgivning hos en boligadvokat, der kan hjælpe jer igennem til den helt rigtige løsning for jer.
Læs mere om boligadvokatens virke her
Få en samejeoverenskomst
En af de ting, der er værd at oprette er en samejeoverenskomst. Det er en overenskomst for parter, der skal eje en ejerbolig i fællesskab uden at være gift. I overenskomsten kan man nedskrive regler for forhold, der har med boligen at gøre. Det kan dreje sig om vedligeholdelse, fælles udgifter, men også om, hvordan I skal forholde jer, hvis i går fra hinanden og huset skal sælges eller den ene flytte ud. Det kan handle om, hvordan salget skal ske og om den ene part har lov at blive i boligen osv. Det kan virke helt forkert at forholde sig til de ting, når man står og skal købe et hus sammen, men det er meget bedre, at I beslutter, hvordan det hele skal forløbe, mens I er på talefod og vil hinanden det godt. Når først tingene er kørt af sporet er det hele meget sværere at blive enige om. Det er også en stor tryghed for begge parter at vide, hvordan alt skal ske i tilfælde af, at det ikke går som forventet med parforholdet.
Opret et udvidet samlevertestamente
Når man ikke er gift aver man ikke hinanden. Uanset længden af ens parforhold og uanset om man har børn sammen. Så hvis den ene part dør, er det i første række afdødes børn, der arver. Er der ingen børn er det afdødes forældre, og dernæst søskende, der arver. Så den efterlevende må købe afdødes halvdel af det fælles hus, for at kunne blive boende. For at undgå den situation kan man oprettet et udvidet samlevertestamente. Det vil stille den efterlevende som en ægtefælle. For at kunne oprette et sådant testamente skal et par have haft fælles bopæl i to år, eller de skal have børn sammen.