NHH- En totalentreprenør fra Sjælland

Når man som NHH har været ledet af den samme familie i fire generationer, kan det ikke undgås, at man er præget af de værdier og traditioner, som er blevet håndhævet gennem tiden. Niels Herman Hansen grundlagde tømrer- og snedkervirksomheden i 1909. Derefter er virksomheden gået i arv til næste generation dog med den ændring, at den i 2001 blev omdannet til et aktieselskab. I dag er det Marianne Hemicke Rysgaard, der sidder på direktørposten. Hun er oldebarn til grundlæggeren og har indført en tidsvarende og moderne ledelsesstil, men uden at ændre på de værdier, som blev grundlagt i 1909, da virksomheden så dagens lys, nemlig faglig dygtighed og ordentlighed.

Høj faglighed og ansvarlighed

NHH er en virksomhed, der har specialiseret sig indenfor tømrer- og snedkerfaget. Vi har en fagligt meget dygtig medarbejderstab og har ved flere lejligheder bevist, at vi kan varetage meget komplekse opgaver for eksempel i forbindelse med renoveringsprojekter. Vi er i stand til at udvikle nye metoder, der gør det muligt at løse ellers umulige opgaver. Det er en kompetence, vi er stolte af at besidde og, som gør at vi spænder vidt i forhold til opgavetyper. Vi løser altid en opgave med det mål for øje at skabe det bedst mulige resultat for kunden. Vi tager tidsfrister meget alvorligt og gør alt for at overholde budgetter. Skulle der alligevel opstå problemer undervejs i en byggeproces, påtager vi os det fulde ansvar for at løse problemerne, og det er naturligvis os selv, der betaler for eventuelt ekstra mandskab eller andet, der kan få processen tilbage på sporet.

Læs også: Få et lån uden problemer – læs hvordan på Johnsmat.dk

Gode og trofaste kunder

Vi har siden 1947 haft vores virksomhed placeret i Gentofte – på Charlottenlundvej. Vi er meget glade for at have mange faste kunder i Gentofte-området og for, at de er vokset støt gennem årene. Hovedparten af vores kunder er således lokale, men vi har også mange gode kunder i København K. Vi gør meget for at vores kunder skal vende tilbage og har heldigvis haft stort held med det gennem årene. Kunder kan godt lide, når de ved, at de får en løsning i høj kvalitet og samtidigt handler med en virksomhed, der sætter en ære i at være ordentlig og pålidelig. Og netop det ærefulde i at gøre et godt stykke arbejde kendetegner NHH.

Markante kunder og projekter i Gentofte

Vi har være involveret i mange store og markante projekter i årenes løb. I Gentofte var vi allerede i 1930’erne med til at opføre Gentofte Amtssygehus’ hovedbygning. Og sidst i 1960’erne betød vores involvering i blandt andet Datacentralen og Kildeskovhallen at virksomheden ekspanderede voldsomt. Fra 16 mand i 1967 til 100 mand få år efter. I Gentofte Kommune har vi ligeledes været med til at bygge Charlottenlund Badeanstalt og renovere kommunens skoler samt auditorierne på hospitalet i Herlev. Ud over Gentofte Kommune, som vi i dag samarbejder med via vores serviceafdeling på 12 mand, har vi også Dong som trofast kunde gennem mange år.

Markante kunder og projektet i København K

I København K kan vi også nævne flere markante byggerier, vi har medvirket til. Blandt andet er vi stolte over at have medvirket til renoveringen af Eigtveds Pakhus som hører under Udenrigsministeriet, Nationalbanken, Christian d. VIII’s Palæ, Trekronerfortet. Vi havde også et projekt på Operaen og har sat Mærsks kontorer på Esplanaden i stand. Af mangeårige trofaste kunder kan vi blandt andet nævne Det Berlingske Hus samt Tivoli, hvor vi i 25 år er kommet fast for at vedligeholde og sætte juleudstillingen op.

Vores vision

Vi arbejder målrettet på at blive den tømrer- og snedkervirksomhed i hovedstadsområdet, der ligger først i både offentlige kunder og private kunders bevidsthed, når de skal have udført en kvalitetsopgave til tiden og indenfor det fastsatte budget.