3 personlige kompetencer, som skal på dit CV
Dette er et sponsoreret indlæg
Er du i gang med en uddannelse og skal til at skrive dit første CV? Du er måske i tvivl om, hvad du skal inddrage på dit CV udover selvfølgelig din uddannelsesmæssige baggrund og din erhvervserfaring? Her har vi samlet en lille liste over tre personlige kompetencer, som du med fordel kan inddrage på dit CV (hvis du har dem selvfølgelig) – det er nemlig de kompetencer, som mange rekrutteringsfolk leder efter, når de læser dit CV og din ansøgning igennem.
Mangler du erhvervserfaring, kan et job som vikar i første omgang måske være en god mulighed.
Struktureret
Det er en kæmpe fordel af være struktureret og organiseret. Det betyder nemlig, at man har styr på sine ting altid – og det betyder samtidig, at man ikke lige er en person, der bare sådan lige glemmer et eller andet. Hvordan viser man, at man er struktureret? Et overskueligt CV og en struktureret ansøgning kan hjælpe langt hen ad vejen, men det er også en god idé at komme med gode eksempler.
Samarbejdsvillig
På mange arbejdspladser er det vigtigt at kunne arbejde sammen. Det er sjældent at man hele tiden kun sidder selv med en opgave. Der vil altid være en eller flere personer, som man skal arbejde sammen med om en opgave – og det er sådan set uanset, hvilken uddannelse man har og hvilket job, man går efter. Ingen gider at arbejde sammen med en person, der bare tager styringen og lederrollen, selvom det ikke er meningen – og derfor er samarbejdsvillighed en meget vigtig egenskab for enhver HR-ansat og recruiter. Hvordan viser man det? Gruppearbejdet på universitetet og samarbejde med kollegaer i en tidligere stilling er begge gode bud på det.
Selvstændig
Selvom du skal kunne samarbejde, så skal du også kunne arbejde selvstændigt. Du bliver bare en byrde på arbejdspladsen, hvis du hele tiden har brug for hjælp til alting – selvom du burde kunne klare det selv. Hvordan viser man det – eller opnår man det? Selvstændighed kan opnås på mange måder – men det er specielt effektivt, når man tager ud som frivillig i udlandet. Her bliver man nemlig tvunget til at klare sig selv – her er der ingen kære mor, der kan hjælpe!